Besøg os på Søndergården

Vi vil altid meget gerne have besøg. Vi går op i at have en god dialog om dansk landbrug, og vi glæder os til at vise vores landbrugsvirksomhed frem. Hos os kan du opleve alt fra en nyfødte kalv til at se mælken lande i køletanken. Vi har opdelt dyrene efter hvor gamle de er, da det er lettere at holde fokus på deres specielle behov på denne måde. Når I kommer rundt, har I mulighed for at se de små kalve, kvierne, de gravide køer, malkekøerne, og dem, der holder pause fra at give mælk.

I 2008 byggede vi om på Søndergården, og vi gik fra at have 220 malkekvæg til at have 410 malkekvæg. I dag har vi over 1300 dyr på gården, hvis man også tæller kalve og kvier med. Vi byggede to topmoderne stalde og et ottekantet besøgscenter, som også udgør kontor, teknikrum og personalelokaler. Ottekanten blev bygget rundt om mælketanken, fordi alt, der foregår på gården, handler om mælken. Tanken er senere flyttet ud, da vi fik malkestald.  Besøgsrummet har et hyggeligt caféområde, hvor man bl.a. kan sidde og spise eller lave opgaver.

Karin, der er medejer af Søndergården, har et stort mål med at invitere indenfor: ”Vi vil vise, at vores fødevarer produceres under ordnede og værdige forhold”, siger hun. Men samtidig er det også vigtigt for hende, at gæsterne ser tingene, som de er og ikke en pyntet version: ”Vi fortæller om det, der sker i vores hverdag. Og hvis der fx er en syg ko, fortæller vi, hvad vi har gjort for den, og hvad vi mere kan gøre. Det er ligesom en arbejdsplads med 1300 ansatte. Her kan folk også få influenza eller blive syge”.

Alle er velkomne, og vi tager også imod større grupper af besøgende. Da vi byggede om, var det vigtigt for os, at det hele skulle være tilgængeligt for alle. Derfor er det også muligt at komme rundt til det hele, hvis man er dårligt gående eller sidder i kørestol.

Entre

Voksne                                   50,00 kr. / 6,5 euro

Børn (3-14 år)                       25,00 kr. / 3,50 euro

Børn under 3 år er gratis

For skoleklasser

Vi vil meget gerne vise vores gård og virksomhed frem for skoleklasser. Det betyder, at du kan tage din klasse med ud til os og eleverne kan lære om dyrene og landbruget ved selv at udforske omgivelserne. Vores indendørs opholdsrum ovenpå må gerne benyttes til løsning af opgaver eller spisning af madpakken. Hvis vejret tillader det, er der også mulighed for at sidde udendørs. Det er gratis for 0-10 klasse at komme på besøg. Det er muligt at hente undervisningsmateriale på nettet forud for besøget: https://skole.lf.dk/

Du kan finde os på Landbrug & Fødevares hjemmeside og booke et besøg eller ringe til Karin på 20946522.