En moderne landbrugsvirksomhed med fokus på bæredygtig udvikling

Agrovis ApS er en moderne mælkeproduktion i Sønderjylland, hvor vi i dag har over 1300 dyr på gården, hvis man også tæller kalve og kvier med, udover vores 700 malkekvæg. Derudover driver vi 250 ha. planteavl i fællesskab med Bredebro Maskinstation A/S. Vi har i virksomheden et stort fokus på bæredygtig udvikling. For os betyder det, at vi har kompetente og engagerede medarbejdere, at vi har fokus på dyrevelfærd, og at vi altid arbejder for at udvikle og tilpasse virksomheden. Alt sammen med respekt for virksomhedens økonomiske robusthed.

Vi arbejder aktivt med at varetage det samfundsansvar, der følger med at have Søndergården, og vi stræber efter at skabe attraktive arbejdspladser i lokalområdet. Vi vil gerne skabe værdi for både næste generation og for vores lokalsamfund. Derfor er vi også engageret i flere forskellige tiltag, der skal være med til at understøtte udviklingen af vores lokalsamfund.

 

“Vi prøver hele tiden at forbedre os og være omstillingsparate,
når der sker ting, som har indflydelse på vores hverdag og liv”

Søren Stadil, ejer